Øvelser

Vidste du at der findes pludselig en masse gratis arbejdsrelateret kurser på videregående niveau? At mange er tilbudt af de store universiteter såsom Stanford og Carnegie Mellon i USA og at fænomenet også begynder at brede sig her i Europa? Har du brug for lære noget om

• Psykologi
• Programmering
• Iværksætteri
• Pædagogik
• Sprog
• Økonomi

Kurserne varer typisk fra et par uger til højst 12 uger og forgår 100% på nettet. Typisk kræver det at man bruger mellem to og 6 timer om ugen på opgaverne.

Man kan tit få et Certificate of Completion når man er færdig hvis man har bestået alle de automatiske quizzer og deltaget i de fælles projekter som nogle gange er en del af vurdering.

Disse kurser hedder MOOCs hvor bogstaverne står for

M – Massive

O – Open

O – Online

C – Course

Massive betyder at de normalt tiltrækker titusindvis af deltagere. Derfor kan man ikke forvente at man har en personlig tilknytning til underviseren. Til gengæld betyder det at online forumene vrimler med aktivitet fra de andre deltager. Det er ikke sikkert hvor lange universiteterne bliver ved med at tilbyder sådanne kurser fordi det ikke er en bærdygtig forretnings model at tilbyde ting gratis. Men man får materialer fra de bedste universiteter og de bedste professorer imens de debattere om hvordan de vil fortsætte med at udbrede deres brand.

Open betyder at der ikke er noget krav eller nogen forudsætning udover at man har interesse for emnet. Men der er også en grund til at der er et kæmpe frafald fra sådanne kurser, typisk op til 90 %. Der er mange som betragter det som et nederlag for konceptet, men jeg vil hellere sammenligne det med de mange bøger man har liggende derhjemme som venter at blive læst. Vil man fjerne de bøger bare fordi man kun har bladret igennem et par sider af og til?

Online er også en del af åbenhed idet det betyder at man kan tage kurserne uanset bopæl, bare man kan arbejde online og på engelsk. De fleste MOOCs findes på engelsk, nogle på spansk og et par på fransk og tysk. Desværre ikke på dansk endnu.

Course har den betydning vi alle kender til: kurset har en start dato og en slut dato, materialer man skal igennem og opgaver man skal løse. De populære kurser begynder at blive gentaget så man får chancen alligevel hvis det ikke var muligt i første om selvom man ikke havde mulighed for at deltage første gang.

Det store frafald er nok noget som mange er bekymret for, men spørgsmålet er hvordan man kan få bedre udbytte fra disse (stort set) fremragende kurser? En måde at kompensere for manglende opmærksomhed fra professoren er at danne studiegrupper som kan støtter hinanden, og i mange tilfælde kan man også arbejde på det fællesprojekt, som tit er en del af sådanne kurser. Det kunne også tænkes at et coaching forløb ville gavne arbejdsgrupper med at holde gejsten.

Som veteran MOOC deltager, kan jeg tilbyde hjælp med valg af det rigtige kursus, dannelse af studiegrupper og coaching af holdet hele vejen igennem.

Billed: S B Ryan
Redigeret af Gwen Fox

Det mest spændende under lockout er … at der sker absolut intet, heller ikke fra forældrenes side.

Lærerne er kede af at miste deres klar arbejdsrammer og af at skulle arbejde flere timer uden mere i løn.

KL (og regeringen) vil have frihed til at bestemme over lærerne.

Forældrene klarer sig på en eller andet måde uden meget brok.

Hvad skal der til for at bringer modparter sammen før desperationen gør det?

Det er en fælles vision som mangler, mener jeg.

Hvor er de opløftende scenarier af hvordan skoledagen kunne se ud?

Er det så fra Ny Nordisk Skole at vi kan hente sådanne visioner? Deres video kan man i hvert fald ikke modsige, da den ikke siger noget konkret. Vi hører uklare ting om kreative fag eller/og lektiecaféer men det er også det.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=9bqkZJHCRC4[/youtube]


Hvad skal vi så med en længere dag?

Hvor langt skal dagen blive? Lige så langt som i England? Der prøver de at gøre skoledagen endnu længere for at indhenter de kinesiske børn.

Eller skal den nuværende skoledag bare være mere effektiv?

Tilfældigvis har Danmark lige haft besøg af John Hattie i sidste uge. Han har arbejdet i over 15 år med at gennemgå videnskabelige resultater om hvad der virker i skolen. Resuméet findes her. Men kort sagt handler det om masser af feedback. Feedback fra ledelsen til læreren, fra læreren til eleverne og blandt elever i form af peer to peer undervisning. Altså masser af samarbejde. Nogle mener at det sker allerede nu i folkeskoler.

Så truer Lockouten og vi ser frem til måske flere uger uden undervisning. Tilfældigvis er TED prisen i 2013 lige blevet uddelt til Prof Sugata Mitra. Han mener at alle børn ikke bare er villig til at lære i samarbejde med andre, men derudover at, børn er i stand til selv at styr deres egen læring i en såkaldt Self-Organised Learning Environment (SOLE). Så er chancen her, faute de mieux, for at afprøve det. Opskriften findes her pt. kun på engelsk.

Mitras ideer er ikke bare tænkestof, men er resultat af årelange eksperimenter verden rundt siden halvfjerdserne. Gør man læringsmaterialer til rådighed, udforsker børnene det selv. Læringsmaterialer behøver ikke engang være pædagogisk designet; i mange tilfælde er adgang til internettet nok for at komme med resultater i f. eks. biologi, sprog, kunst og computer programmering. Eksperimenterne har involveret verdens fattigste børn og begyndte for nyligt med børn i Europa hvor samme resultater opnås. Der er mange engagerende videoer og artikler om eksperimenterne som kan findes online, blandt andet her, her og her.

Det væsentligste er at

• Materialer er til rådighed
• Børn arbejde sammen og ikke individuelt

Mitra vil gerne have at mange nu afprøver hans opskrift verden rundt og sender ham resultaterne. Og et tegn på at han begynder at true vores opfattelse af undervisning ses ved, at der nu begynder at komme kritik af hans budskab. Hoved kritikken af selve opskriften er dog faktisk at det er voksne som skal komme med de vigtige spørgsmål som der skal findes svar til af børnene. Hov, hov siger kritikkere, hvis børnene er så kloge, skal de ikke selv komme med spørgsmål? Jo det skal de, men vi er nødt til at bøje os lidt ind i den virkelig verden.

Initiativet tager udgangspunkt i manglen på underviser i udviklingslande og forsøger at sætte hurtigt gang i processen. Men det viser sig at resultaterne også har mulig betydning for andre børn end dem i udviklingsland.

Men kunne denne opskrift her ikke afprøves i tilfældet af Lockout? Ud af en sørgelig situation, kunne der komme et værdifuldt forsøg. For resten giver lockoutet børn et forfærdeligt billede af hvordan man løser problemer i de voksenes verden. Do as I say, not as I do!

Redigeret af Gwen Fox

Jeg står for kvalitets sikring i det Uni-Key projekt som løber fra oktober 2011-september 2013.

Europæiske såvel som nationale politik og strategier (fx EU2020-strategi og deres nationale kolleger, Oslo Agenda for Entrepreneurship Education) understreger behovet for en større samarbejdes indsats mellem universiteter og virksomheder og udviklingen af en iværksætterkultur og innovation.

Projektet konsortium er enig i, at potentialet i praktik og studier faser i udlandet (fx Erasmus og Leonardo-praktikophold) til udvikling af både iværksætter-og interkulturelle kompetencer til strategisk karriereplanlægning ikke er blevet udnyttet fuldt ud endnu. Iværksætterfærdigheder behandles som et ” vigtig europæisk kompetence for livslang læring”. Uni-Keys “bottom-up tilgang” betyder, at vi modtager studerende / kandidater, når de kommer ud af deres “comfort zone”, dvs foretager en EU University-Enterprise mobilitet periode, fx et Erasmus-placering.

Uni-Key identificerer centrale situationer i løbet af et praktikophold og forvandler dem til nøgle iværksætter læringssituationer, dvs iværksætter færdighedstræning ligger i praktiske situationer som hver studerende oplever før, under og efter et ophold i udlandet. Uni-Key programmet består af 7 lærings-moduler og et train-the-trainer modul. Uni-Key har endvidere til formål at nyttiggøre praktik perioder for universiteter og erhvervsliv til overførsel af viden, forskning og innovation. Uni-Key forvandler eleverne til “transfer agenter”. Hvis mobilitet, herunder universitets-virksomhed mobilitet skal integreres i henhold til “Unge på vej”-initiativet (2020-strategi) skal antallet af anbringelser øges. Mikro-og unge virksomheder kan ofte ikke konkurrere med det ryer og trænings-programmerne fra store virksomheder – Uni-Key udforsker formater af placeringer, som er attraktive for både iværksættere og studerende, og som lægger vægt på kontakten til ejeren – som den studerende aldrig har i store virksomheder. Uni-Key læringsmoduler tager højde for tilgængelighed af mobile enheder for at tage hensyn til behovet for fleksibilitet af mobile målgrupper.