Øvelser

Er online timer lig med undervisning?

Jeg fik en spændende opgave forleden, da jeg blev kaldt ud til et gymnasium hvor vi skulle se om tyskundervisningen, med to fjerne hold, kunne forbedres. Gymnasiet kunne ikke tilbyde tyskundervisningen som sådan, fordi antallet af interesserede elever var for lille. Men da tre gymnasier slog deres elever sammen, så gav det mening. De tre gymnasier var langt fra hinanden, og derfor var løsningen, at to timer skulle foregå ved hjælp af synkrone møder på computeren, og de to andre timer om ugen kunne foregå som coaching timer hvor eleverne udarbejdede opgaver, fik tilbagemeldinger på deres lektier, og øvede sig med mundtlige øvelser ved hjælp af en støtte lærer. På denne måde kunne økonomien løbe rundt, men var det optimalt fra et pædagogisk synspunkt?

Jeg fik lov at observere en time, og bemærkede et par ting:

Sjovt nok var det ikke en fordel at have elever i samme lokale som underviseren, fordi det krævede, at hun hele tiden skulle flytte sin opmærksomhed fra skærmen til menneskerne i lokalet og tilbage igen. Det vil have været nemmere med alle tre hold på computeren.

For at lette bredbåndforbindelsen (og formindske nødvendige abonnementer) havde de kun to forbindelser med de fjerne klasser, en i hver af de andre to skoler. Men det betød, at eleverne i de fjerne skoler ikke rigtig følte sig koblet til, fordi de blev behandlet som en gruppe, hvor det nemt kunne ske, at den enkelte ikke havde hovedtelefoner på, eller at den anden ikke kunne høre på deres maskine. Det betød også, at der altid var et langt interval, når den ene skulle sige noget, og den anden bagefter skulle overtage mikrofonen.

Så spørgsmålet var om det kunne gøres anderledes?

Min fornemmelse var at der skulle arbejdes mere med at hver enkelt elev følte sig som en del af klassen; som en helhed. Med 15 elever i alt, 7 i et lokal, 5 i det andet og 3 i underviserens lokale, er det mange at håndtere alligevel. Det ville hjælpe lidt, hvis hver enkelt elev kom ind i timen som et individ, frem for bare som en del af en af tre grupper. Det er fint for enegangmøder, hvor man skal høre oplæg, eller hvor en ekstern ekspert skal svare på gruppens spørgsmål, men for regelmæssigt undervisning skal man prøve at bygge et mere engageret forhold mellem eleverne.

Dvs. dette:

Online class

 

 

 

 

 

 

 

Frem for dette:

Skypeclass
Gruppe arbejd online

Det ville være endnu bedre med en opsætning, som minder om Harkness Tables, som jeg lærte at kende for nyligt. Det viser sig, at Harkness bord, der blev opfundet tilbage i trediverne, førte til et højt engagement i klasselokalet. Det er når eleverne sidder rundt om et stort, oval bord. Det fungerer godt med op til 12 elever ad gangen (endnu et tegn på at 15 er for mange for synkront virtuelt undervisning). Der findes mange synkrone mødeværktøjer, og det som ligner Harkness bordopstillingen mest, er fra GoCast. Det kunne være et forsøg værd.

Det sidste jeg hørte fra den sammensatte klasse var, at den største gruppe havde fået lov til at få deres egen underviser, og derfor droppede de den virtuelle ordning. Og det efterlod en meget mere håndterlig klasse på 8 elever. Man skal derfor ikke tro, at det er nemmere at håndtere en almindelig gymnasieklasse på 30 elever online.

Læs mere på engelsk her.

Thanks to Reflections of a techie blog for second image.

Hvis lærerene selv kunne vælge

actreslgJeg har  i to år arbejdet som online coach med enkelte lærere og hold i USA og Canada for at støtte deres aktionforskningsprojekter.  Aktionforskning betyder at det er holdet selv, eller individer, som bestemmer problemstillingen de skal arbejde med. Selvfølgelig driver det politiske miljø en del af de emner som undervisere er optaget af. F. eks. I USA er det typisk tests og det nye Common Core Standards, og i Alberta, Canada drejer det sig om det nye fællesmål, som hedder Inspired Education. Til trods for dette har jeg bemærket at der ingen sammenhæng er mellem de emner folkeskole- og gymnasielærere tager op i deres undervisning og det land de underviser i. Tværtimod er de fleste af emnerne tilbagerendende uanset land.

Her er et udpluk af de problemstillinger mine hold har arbejdet med:

Hvordan kan vi sikre bedst praksis i brug af digitale værktøjer i lærer udvikling?

Hvordan kan vi bygge et onlinefællesskab hvor vi kan dele ideer om læringforløb, værktøjer, nyttige tips osv. i anledning af at alle elever får deres egne iPads?

Hvordan kan vi udveksle erfaring således at digitale værktøjer bliver integreret i vores hverdag i sted for at være en valgfri tilføjelse?

Hvordan kan vi øge vores læreres selvtillid i deres brug af digitale værktøjer?

Hvordan kan vi øge elevernes engagement frem for at de arbejder kun for at opnå gode testresultater?

Hvordan kan integration af digitale værktøjer øge elevernes præstation?

Hvordan kan vi undervise eleverne i at bruge deres netværk til læring?

Hvordan kan vi bruge blogs i de videnskabelige fag for at fremme evnen til at stille og forsvare sine ideer?

Mon disse problemstillinger også er aktuelle for danske lærere, dog tilpasset de danske rammer?

Teachers TV på dansk?

Jeg sidder og leder efter gode videoer som viser eksemplariske undervisningsforløb til et amerikanske firma. Mon en sådan slags samling også kunne være nyttig for danske undervisere? Men det sker ikke, fordi den slags videoer er for dyre at lave i den mængde som en tv-kanal kræver. En af de bedste af slagsen var Teachers TV i Storbritannien som blev skrottet af den nye regering lige så snart de kom til magten i 2010.

Hvis der ikke kommer en dansk Teachers TV, kan man bruge nogle af de videoer fra den britisk Teachers TV (som stadig findes på diverse websider som The Times Educational Supplement) eller den amerikanske Teaching Channel? Hvad med den her? Det er synd at de er på engelsk og uden undertekster.  Men måske kan nok af videoen forstås til at være nyttig. Kunne det bruges som en led i en diskussion eller aktionsforskningsprojekt i en dansk skole?

Videoen viser en lærer, som har bedt en coach om hjælp til at styre lydniveauet i hendes klasse. Måden det gøres på er ret sjov med skjulte kameraer og høreapparat så coachen, Sue Cowley, kan se og coache, men ikke blive set af børnene. Det giver underholdende fjernsyn i 13 minutter og giver også stof til eftertænke.

Såsom?

Såsom at det er læreren selv som har bedt om hjælp. Hun vurderes på ikke andet end det hun har bedt om. Det betyder, at det er læreren som styrer sin egen udvikling.

Er de råd som bliver givet også gode til danske skoler? Ville det fungere for eksempel at give klarer ordre i klasselokalet frem for at ’bede om’ hele tiden? Også det med at give en klar tidsgrænse til hver enkelt opgave? Ja, det kunne godt fungere universalt i en vis grad: dvs. tilpasset de omstændigheder som findes i hver enkelt klasse.

Fra Teaching Channel hentede jeg følgende som drejer sig lidt om den samme problemstilling fra en meget anderledes synspunkt: Smooth Transitions

Teaching Channel får man teksten på engelsk og en række mulige udviklingsspørgsmål.

Questions to Consider

Why is it important to think about “choreographing your classroom” prior to teaching?

How does the effort put into teaching transitions pay off in the long term?

Why does Ms. Saul have students talk about what transitions look like, sound like, and feel like?

Og så ville jeg anbefale disse og lignende videoer som udgangspunkt til noget der kan være skræddersyet til dem som ser det. Hvad synes du?

Netværksskolen


netvNetværksskolen, Redigeret af David Garde-Tschertok og Aslak Gottleib, 2014, Akademisk Forlag

Denne bog skal bare læses, af alle folkeskolelærere, og alle som har med læring at gøre.

Jeg har i længere tid ønsket, at jeg kunne gå videre fra at vise hvordan man bruger blogs, wikier, podcast osv til hvorfor, altså det pædagogiske grundlag. I denne bog er brug af IKT en selvfølge og taget for givet, når det er passende selvfølgelig.
Jeg er normalt ikke til bøger af flere forfattere fordi stilen er ujævn og den røde tråd mangler, men i dette tilfælde hænger det hele sammen i meget højt grad. Jeg mangler bare en indholdsfortegnelse for at find frem igen til det jeg har læst, men kan ikke huske hvor er. Dette er altså ikke en ebog med søgefunktion! Men i takt med indholdet, afslutter bogen med en henvendelse til et Facebook URL hvor man kan lære mere.
I bund og grund handler bogen om den nye lærerrolle som IKT muliggøre. Lærere i kontroltårnet, lærere som flyveleder, lærere som igangsætter, frem for lærere som den eneste gyldige autoritet om hvad der skal læres. Bogens titel henvender sig til, at de digitale værktøjer udvider vores netværksomfang og at lærerens rolle nu består af at udvide både sit eget og sine elevers netværk således at det kan bruges i læring.
Der tilbyddes en grundig teoretisk argumentering for brugen af netværk, baseret på den megatrend af decentralisering gjort mulig af IKT. Bagefter beskrives forskellige praktiske eksempler på hvordan det er sket i forskellige danske og hollandske skoler, blandt andet de kendte som Hellerup Skole. Som Garde-Tschertok skriver findes der ikke manuelen til Netværksskolen, men denne bog er sikkert nok til at give et levende billede af hvordan det kunne se ud og blive led i nogle ideer om hvordan det kunne søsættes på ens egen institution.
Der kigges både lokalt og globalt, der opfordres til endnu mere projektarbejde, især projekter som er virkeligt arbejde med rigtig ‘kunder’, der opfordres til at bruge den viden som eleverne kommer med og der opfordres til at bruge elev til elev undervisning meget mere og meget mere bevidst og systematisk.
Forfatterne erkender at ændring er svært. En af grundene til det er, at man føler at ens værdier bliver truet af forandringer. Jeg mener at bogen gør et godt arbejde i at fortælle, at ideer deri forstærker de velkendte danske læringsværdier, såsom projekt- og gruppearbejde, frem for at true dem.
Udover en meget tiltrækkende vision, vrimler bogen med god citater:
  • Læreren som hub
  • Den sørgelige korsang i medier og folkemunde om lærerens autoritetstab ligger efterhånden som et fast hit på dansktoppen
  • Eleverne skal mærke, at vi [lærere] fx både kan føle og fejl
  • Læreren skal kunne formidle innovation og kreativitet, også inden for fagområder, hvor disse termer kan opleves som fremmede.
  • Best practice er af natur også en af fortidens løsninger.
  • Kollegavejledning skal organiseres som en aktivitet på linje med team- og faggruppermøder, hvis den skal virke.
Kan denne bog bruges? Jeg kunne for eksempel forestille mig at man kunne tage enkelte kapitler fra denne bog som udgangspunkt til det teamwork som opkræves i den nye folkeskolereform.
Og hvor lang er levetiden på sådan en bog? Jeg læste for nyligt at det gennemsnitlig tager 17 år før en ny tilgang forankrer sig og så har denne bog nok en lang liv foran sig, især fordi den ikke tager sig meget af forskellige nævnte værktøj såsom WordPress og Skype, men forholder sig mest til de pædagogiske sider.

Nyt år, ny læring?

Grafitter.com
Grafitter.com

Antallet af gratis kurser vokser. Her er et udpluk som snart begynder:

Til engelsk og andre sproglærere kan jeg varmt anbefale de årlige TESOL kurser som starter den 14. januar og varer 5 uger. I år er der 18 kurser at vælge igennem. Jeg selv er meget tiltrukket af ’Crafting the e-Perfect Textbook’ og kan godt forestille mig at følgende kunne være af interesse for undervisere i Danmark:

Structuring Drama Work – brug af rollespil i sproglæring

ICT4ELT – brug af IKT i sproglæring (basis niveau)

Moodle for teachers – brug af læringssystemet Moodle

Use of mobile applications in Language Classes – brug af mobil og tablets i sproglæring

Af mere general nytte til alle undervisere kunne være

Student Thinking at The Core hvor man lærer at bruge elevernes ideer til dybere læring (starter den 27. januar)

K12 Blended and Online Learning hvor man kombinerer klasseundervisning og digitale værktøjer (starter den 6. januar)

Tinkering fundamentals: Integrating Making Activities into your STEM classroom, dvs. Hvordan man får flere praktisk, bygge projekter ind i sin naturteknik- og fysikfag. (Starter den 27. januar).

Find flere her:

Husk at alle disse kurser er gratis og på engelsk, men tilbyder stort set ingen underviserstøtte. Behøver man lidt støtte for at komme i gang eller for at holde sig i gang så kan du enten oprette en studiekreds med kolleger eller få mig som studiecoach, hvor jeg også kan hjælpe med sproget hvis det skulle være nødvendigt.

Skattejagt fra sin mobil

scvngrposterHvor er de dog kedelige, de der historie timer!’ Sådan lod det tit fra min datter dengang hun var i folkeskole og det syntes jeg var meget beklagelig da historie faktisk kan være rigtig spændende. Man skal bare gør det levende. Men hvordan gør man dog det når historie bare kommer fra tunge fagbøger? En måde der er blevet afprøvet for nylig er at skabe en skattejagt mha. mobil. Det fører til at man bliver ledt af sin mobil fra den ene post til den anden ved at svare på nogle spørgsmål som dukker op når man befinder sig på det rigtig sted. Og ikke bare skrevne spørgsmål men også spørgsmål vha. video, lyd og billeder. Og det er hverken lærerene eller forlaget som forberede det her; nej, det var eleverne selv!

Denne korte ’trek’, som det hedder, i SCVNGR, den gratis mobil app man skal brug til spillet, er faktisk lavet af eleverne hele vejen igennem. Og de gør det ikke bare for deres egen skyld men i det håb at andre vil være interesseret nok til også at spille med i dette historiske spil. Faktisk er der mange mulige kunder fordi byen vi snakker om hedder Nimtofte og har to store turist attraktioner som fører til, at over et halv million mennesker kører igennem byen for at nå enten Djurs Sommerland eller Lübker Golf. Så der er mange mulige spillere af denne leg.

Spillets kun seks poster tager alligevel en god halv time at løse mens man traver igennem byens mindre kendte kroger. Den er lavet af MidtDjurs Friskolens sjette klasse, i samarbejde med læreren Maria Reinholt, og de har brugt mange timer på at undersøge de muligheder som ligger i byens historie både ved at grave i lokal arkiv, snakke med deres ældre slægtninge og ved at gå ud og kigge selv for at se hvordan den rød tråd skulle bygges op. Og så var det tid, i samarbejde med mig, til at beslutte sig for hvilke spørgsmål, eller ”udfordringer” som det kaldes i SCVNGR, der skal stilles. Og ikke nok med det! Der blev også overvejet om spørgsmåler skulle pyntes med billeder, videoer eller lydfiler. Hvad med et koldblodigt skrig for eksempel når man snakker om nogle af de mange spøgelser som skulle bo i byen? Så betyder det at seks korte spørgsmål faktisk repræsenterer mange timers arbejde i research, formulering og i produktion af tilhørende multimedie.

For at spille skal man være i Nimtofte med den gratis SCVNGR app installeret på enten sin Android eller iPhone. Har man data tændt og står man foran Dagli’ Brugsen så er man klar til spillet. Spillet blev udstillet offentligt for første gang under By Fest i juni 2012 og stod til rådighed frem til udløb af 2012. SCVNGR app’en er først og fremmest en reklame app for små lokale virksomheder men kan være brugt i andre sammenhæng, som for eksempel undervisning, bare man har lidt fantasi.

Action research som efteruddannelse

Måske sætter den nye folkeskoleaftale mere fokus på hvordan efteruddannelse kan udføres med timer afsat til samarbejdsopgaver. I løbet af det sidste halvandet år har jeg arbejdet med Powerful Learning Practice og deres coachet action research efteruddannelse. Det er en anden måde at arbejde på, hvor man arbejder i teams (lærere, bibliotekarer, administratorer og her i Danmark vil det sikkert også være en god ide at have pædagoger med). Man lærer lidt om action research tilgangen og om nogle af de aktuelle emner i uddannelsesverden. Derefter vælger man et emne man skal tage op som skoleteam.
Jeg har arbejdet med cirka 15 teams på folkeskole- og gymnasieniveau og de emner de har taget op handlede mest om:
• Implementering af IKT (iPads, en til hver)
• Differentiering
• Elevengagement
• Vidensdeling (blandt lærerne eller blandt lærere og elever)
• Projektbaseret læring
• TPAK-model implementering
Uddannelsen varer syv måneder og starter med et møde hvor alle teams samles fysisk. Og så begynder den online del, hvor hver team arbejder med en coach og kan deltage i 10 onlinemøder, der finder sted cirka en gang om måneden, som bygger fundamentet til udarbejdelsen af disse emner. Og teamene er hele tiden støttet af en coach i et teamrum på onlinemødestedet både synkront og asynkront.
Hele processen afsluttes med et sidste eksponeringsmøde i slutningen af skoleåret hvor teamene deler deres projektresultater. Selvfølgelig er det med action research meningen at hele processen skal fortsætte som en almindelig del af skolens hverdag, måske med skiftende emner i centrum, men nu uden ekstern støtte.
actreslg
Min erfaring har været at selvom mange lærere tit snakker om, at de så gerne vil have elever som ved at de har ansvar for deres egen læring, så har de det alligevel svært med at teamet står for det meste af arbejdet. Og ikke nok med det, teamet beslutter også hvad arbejdet består af. Derfor har en stor del af mit arbejde som coach været at spørge ind til hvad de har tænkt sig, skulle ske nu. Dvs. jeg støtter og hjælper med planlægningen, omkring uddelingen af planen ud i små spiselige afsnit og udfører dem.
De ændringer, der sker som følge af folkeskoleaftalen giver mere råderum til de enkelte inspektører og det kan godt være at skræddersyede projekter lavet igennem action research egner sig mere til den differentieret skole i fremtiden frem for de gammeldags ’one size fits all’ kurser.

Redigeret af Gwen Fox

Billed: http://labsome.rmit.edu.au/liki/index.php/Action_research

Bondo taler fornuftigt

Learning As An Active ProcessDer er mange ting jeg ikke bryder mig om i den nye folkeskolereform, men en ting vækkede min interesse og det var at lærerne skulle arbejde mere i teams, understøttet af flere midler til efteruddannelse. Mon det bliver nævnt af Bondo? Jeg var til et debatoplæg for nylig hvor vi kunne høre Anders Bondo Christensens mening om fremtidens skole. Formanden for Danmarks Lærerforening virkede meget jordnær og realistisk i sin vurdering af både de politiske muligheder der findes og sin vision for fremtidens skole.

Hele processen er alt for meget i politikkers hænder, blandt andet fordi skoling er et emne som er nemt at gå til i modsætning til de andre store udfordringer Danmark står over for som f. eks. klima forandring og globalisering.

Vi hørte meget om Finland, lidt om Canada og ikke så meget om Kina. Vi hørte også meget om hvor meget statistik kan blive misbrugt i debatten, og om det som er vigtig overhovedet kan måles. Alligevel hørte vi også rigtig meget om hvad forskning har at sige vedrørende effektiv læring og det var jeg rigtig glad for.

Spørgsmålet for mig er om det er muligt at skabe fremtidens færdigheder i børn indenfor fortidens rammer med mødepligt 37 timer om ugen, men det sagde han ikke noget om.

Jeg vil også have mere at vide om de øgede midler afsat til efteruddannelse af undervisere. Vil det bare være flere endags eller halvdags workshops, eller bliver der plads til flere integrerede hjælpemidler og action research-projekter, som udføres dels i klasselokalet og dels i samarbejde med ens kollegaer? Det var meningen at folkeskolereformen skulle indebære mere tid til den slags samarbejde i teams. Men sker det?

Jeg har nu arbejdet halvandet år som onlinecoach med amerikanske og canadiske elementary og high schools under Powerful Learning Practice og den slags tværfaglig arbejde kan føre til markante forbedringer især fordi man tit har administratorer og inspektører med på holdet. Det betyder at det nødvendige grundlag til forandring kan sættes på plads, af dem der har ansvar for timer, tidsplaner og andre ressourcer.

Men det er en anden måde at arbejde på. Mon den faste arbejdsdag vi snart får kan rumme moderne læringsmetoder som disse for lærerne såvel som børnene?
Redigeret af Gwen Fox

Gratis arbejdsrelateret træning

#edcmooc Cuppa Mooc

Vidste du at der findes pludselig en masse gratis arbejdsrelateret kurser på videregående niveau? At mange er tilbudt af de store universiteter såsom Stanford og Carnegie Mellon i USA og at fænomenet også begynder at brede sig her i Europa? Har du brug for lære noget om

  • Psykologi
  • Programmering
  • Iværksætteri
  • Pædagogik
  • Sprog
  • Økonomi

Kurserne varer typisk fra et par uger til højst 12 uger og forgår 100% på nettet. Typisk kræver det at man bruger mellem to og 6 timer om ugen på opgaverne.

Man kan tit få et Certificate of Completion når man er færdig hvis man har bestået alle de automatiske quizzer og deltaget i de fælles projekter som nogle gange er en del af vurdering.

Disse kurser hedder MOOCs hvor bogstaverne står for

M – Massive

O – Open

O – Online

C – Course

Massive betyder at de normalt tiltrækker titusindvis af deltagere. Derfor kan man ikke forvente at man har en personlig tilknytning til underviseren. Til gengæld betyder det at online forumene vrimler med aktivitet fra de andre deltager. Det er ikke sikkert hvor lange universiteterne bliver ved med at tilbyder sådanne kurser fordi det ikke er en bærdygtig forretnings model at tilbyde ting gratis. Men man får materialer fra de bedste universiteter og de bedste professorer imens de debattere om hvordan de vil fortsætte med at udbrede deres brand.

Open betyder at der ikke er noget krav eller nogen forudsætning udover at man har interesse for emnet. Men der er også en grund til at der er et kæmpe frafald fra sådanne kurser, typisk op til 90 %. Der er mange som betragter det som et nederlag for konceptet, men jeg vil hellere sammenligne det med de mange bøger man har liggende derhjemme som venter at blive læst. Vil man fjerne de bøger bare fordi man kun har bladret igennem et par sider af og til?

Online er også en del af åbenhed idet det betyder at man kan tage kurserne uanset bopæl, bare man kan arbejde online og på engelsk. De fleste MOOCs findes på engelsk, nogle på spansk og et par på fransk og tysk. Desværre ikke på dansk endnu.

Course har den betydning vi alle kender til: kurset har en start dato og en slut dato, materialer man skal igennem og opgaver man skal løse. De populære kurser begynder at blive gentaget så man får chancen alligevel hvis det ikke var muligt i første om selvom man ikke havde mulighed for at deltage første gang.

Det store frafald er nok noget som mange er bekymret for, men spørgsmålet er hvordan man kan få bedre udbytte fra disse (stort set) fremragende kurser? En måde at kompensere for manglende opmærksomhed fra professoren er at danne studiegrupper som kan støtter hinanden, og i mange tilfælde kan man også arbejde på det fællesprojekt, som tit er en del af sådanne kurser. Det kunne også tænkes at et coaching forløb ville gavne arbejdsgrupper med at holde gejsten.

Som veteran MOOC deltager, kan jeg tilbyde hjælp med valg af det rigtige kursus, dannelse af studiegrupper og coaching af holdet hele vejen igennem.

Billed: S B Ryan
Redigeret af Gwen Fox