Øvelser

Et trin længere end forventet
Elever i Midtdjurs Friskoles 6. klasse endte et trin længere end forventet, måske takket være et globalt projekt de arbejdede med i løbet af skoleåret 2013/2014.

High days and holidays
Hvordan fejrer de jul i Amerika? Vi har en fornemmelse af at det sker den 25. december istedet for den 24., men hvordan sker det egentlig? Og hvad er Thanksgiving for noget? Er det en del af julen? Man kunne læse svarene i en skolebog eller på nettet. Det vil være endnu bedre hvis man kunne høre sin lærer fortælle om sin tid i Amerika. Men det allerbedste vil være at spørge ægte amerikanske børn og dermed få brugt og forfrisket det engelske sprog som ellers kan virke som et kedelige fag på skemaet.

Show, don’t tell
Eleverne på Midtdjurs Friskole i Nimtofte kunne, ved hjælp af video, fortælle hvem de var og vise hvordan man laver pebernødder til en ægte dansk jul. Til gengæld fortalte de amerikanske børn om Thanksgiving, en ægte amerikansk højtid som ikke findes i Danmark. Amerikanerne legede også med online oversættelsesværktøj for at se hvor god den var til at oversætte til dansk. Friskolebørnene var temmelig imponeret over den næsten fejlfrie dansk som kom frem under øvelsen.

Bryd klasselokalets muren
Jeg bruger projektet til at udarbejde en grafisk vejledning til undervisere om hvordan man kan udnytte de kommunikationsmuligheder der findes i de digitale medier ved hjælp af Maria Kristina Reinholt og femte og sjette klasse på Midtdjurs Friskole.

Teknisk nemt
Næsten alle ved hvordan man bruger Skype, Facebook eller lignende til at kom i kontakt med andre. Men hvem skal det være? Hvad skal det handle om, og hvordan skal det gribes an med en tidsforskel på 6 timer mellem Danmark og York, Pennsylvania, Amerika?

Brug dit netværk
Det er vigtig at bruge sit netværk, og jeg kendte en dygtig lærer, Amy Musone, på forhånd igennem noget online coachingarbejde vi havde gennemført sammen med Amerikanske skolelærer. Maria Reinholt var også en del af mit netværk fra et tidligere projekt hvor børnene brugte deres mobiler til at fortælle lidt om Nimtoftes historie.

Det virtuelle håndtryk
Ligesom i den virkelige verden er det vigtigt, at man kan stole på hinanden når man arbejder sammen.  Forløbet begyndte derfor med en introduktionsvideo hvor alle eleverne præsenterede sig selv på engelsk. Det kan forstås som et virtuelt håndtryk før man går i gang med arbejdet. Og allerede der blev de danske børn hurtigt bedre til mundtlig engelsk, fordi det skulle høres af levende mennesker og dette ikke bare var lektier man havde fået for. Jo mere præget af den virkelige verden opgaven er, jo mere engageret bliver eleverne.

Rigtige gaver!
En stor milepæl blev nået da de amerikanske børn sendt en pakke fyldt med Halloweenslik til Nimtofte. Dermed blev den virtuelle oplevelse meget  konkret og virkelig. Og så kvitterede Midtdjurs’ sjette klasse ikke bare med julegaver, men også med krydderierne til pebernødder så tredje klasse i USA kunne lave deres egne. Ovre i USA blev pebernøddelavningsdagen kåret til ’den bedste skoledag nogensinde’. Mere kunne man ikke have håbet på.

Og det er faktisk denne blanding af virtuelle og virkelige handlinger som giver de bedste resultater. Helt konkret giver dette slags projekt mod til at bruge og forbedre sine engelskfærdigheder.

Ifølge Maria Reinholt, børnenes engelsklærer i Midtdjurs Friskole:

Samarbejdet med de amerikanske elever har været utrolig motiverende for klassen. Alle har ydet deres bedste når der skulle produceres produkter, lige end om det var skriftligt eller mundtligt og har ventet spændt på reaktionerne. Koncentrationen når der skulle læses breve eller ses videoer vi havde modtaget var også stor og holdt længere end med de tekster vi normalt arbejder med. Fra vi startede ud er der sket synlige forbedringer i elevernes engelsk, både i tale og forståelse. Deres verden er også blevet større, ved at lære om forskelle og ligheder mellem deres egen hverdag og den for de lidt yngre børn på et andet kontinent.
At eleverne har kunne bruge deres egen viden og erfaringer med iPads og online kommunikation har gjort forløbet endnu mere vedkommende og det er mit indtryk at de føler et ægte ejerskab overfor hele processen.

Og så har Maria for nyligt konstateret  at alle elever er nået mindst et trin længere, og nogle meget mere, i deres engelsk læsefærdigheder selvom projektet mest drejede sig om mundtlige- og lytteøvelser.

Kun til engelsk?
Er dette slags projekt kun godt til engelsk eller tysk? Jeg mener at den slags forbindelse kunne bruges på tværs af skoleskemaet. Jo mere man inddrager folk uden fra klasselokalet,  jo mere eleverne kan forstå at det der bliver snakket om i skolen har nogle jordnære forbindelser. Og det kunne lige så godt være kontakt med nogle dygtige mennesker på den anden end af Jylland som Amerika eller Kina. Dette er ikke en erstatning af udflugter, men en nem og givende tilføjelse til dem.

Projektet fortsat i de følgende uger hvor det handlede om Fastelavn og Valentines dag.

Stor interesse

• Projektet er fremlagt for 200 undervisere under uddannelse i Israel via et Skype møde i januar.
• Præsenteres for Canadiske undervisere i Alberta provins i april igennem deres læringsportal Inspired Learning.
• Præsenteres i form af en plakat på den store engelsk-som-fremmedsprog uddannelsesmesse, IATEFL i England til April.

Jeg fik en spændende opgave forleden, da jeg blev kaldt ud til et gymnasium hvor vi skulle se om tyskundervisningen, med to fjerne hold, kunne forbedres. Gymnasiet kunne ikke tilbyde tyskundervisningen som sådan, fordi antallet af interesserede elever var for lille. Men da tre gymnasier slog deres elever sammen, så gav det mening. De tre gymnasier var langt fra hinanden, og derfor var løsningen, at to timer skulle foregå ved hjælp af synkrone møder på computeren, og de to andre timer om ugen kunne foregå som coaching timer hvor eleverne udarbejdede opgaver, fik tilbagemeldinger på deres lektier, og øvede sig med mundtlige øvelser ved hjælp af en støtte lærer. På denne måde kunne økonomien løbe rundt, men var det optimalt fra et pædagogisk synspunkt?

Jeg fik lov at observere en time, og bemærkede et par ting:

Sjovt nok var det ikke en fordel at have elever i samme lokale som underviseren, fordi det krævede, at hun hele tiden skulle flytte sin opmærksomhed fra skærmen til menneskerne i lokalet og tilbage igen. Det vil have været nemmere med alle tre hold på computeren.

For at lette bredbåndforbindelsen (og formindske nødvendige abonnementer) havde de kun to forbindelser med de fjerne klasser, en i hver af de andre to skoler. Men det betød, at eleverne i de fjerne skoler ikke rigtig følte sig koblet til, fordi de blev behandlet som en gruppe, hvor det nemt kunne ske, at den enkelte ikke havde hovedtelefoner på, eller at den anden ikke kunne høre på deres maskine. Det betød også, at der altid var et langt interval, når den ene skulle sige noget, og den anden bagefter skulle overtage mikrofonen.

Så spørgsmålet var om det kunne gøres anderledes?

Min fornemmelse var at der skulle arbejdes mere med at hver enkelt elev følte sig som en del af klassen; som en helhed. Med 15 elever i alt, 7 i et lokal, 5 i det andet og 3 i underviserens lokale, er det mange at håndtere alligevel. Det ville hjælpe lidt, hvis hver enkelt elev kom ind i timen som et individ, frem for bare som en del af en af tre grupper. Det er fint for enegangmøder, hvor man skal høre oplæg, eller hvor en ekstern ekspert skal svare på gruppens spørgsmål, men for regelmæssigt undervisning skal man prøve at bygge et mere engageret forhold mellem eleverne.

Dvs. dette:

Frem for dette:

Det ville være endnu bedre med en opsætning, som minder om Harkness Tables, som jeg lærte at kende for nyligt. Det viser sig, at Harkness bord, der blev opfundet tilbage i trediverne, førte til et højt engagement i klasselokalet. Det er når eleverne sidder rundt om et stort, oval bord. Det fungerer godt med op til 12 elever ad gangen (endnu et tegn på at 15 er for mange for synkront virtuelt undervisning). Der findes mange synkrone mødeværktøjer, og det som ligner Harkness bordopstillingen mest, er fra GoCast. Det kunne være et forsøg værd.

Det sidste jeg hørte fra den sammensatte klasse var, at den største gruppe havde fået lov til at få deres egen underviser, og derfor droppede de den virtuelle ordning. Og det efterlod en meget mere håndterlig klasse på 8 elever. Man skal derfor ikke tro, at det er nemmere at håndtere en almindelig gymnasieklasse på 30 elever online.

Læs mere på engelsk her.

Thanks to Reflections of a techie blog for second image.

Jeg har  i to år arbejdet som online coach med enkelte lærere og hold i USA og Canada for at støtte deres aktionforskningsprojekter.  Aktionforskning betyder at det er holdet selv, eller individer, som bestemmer problemstillingen de skal arbejde med. Selvfølgelig driver det politiske miljø en del af de emner som undervisere er optaget af. F. eks. I USA er det typisk tests og det nye Common Core Standards, og i Alberta, Canada drejer det sig om det nye fællesmål, som hedder Inspired Education. Til trods for dette har jeg bemærket at der ingen sammenhæng er mellem de emner folkeskole- og gymnasielærere tager op i deres undervisning og det land de underviser i. Tværtimod er de fleste af emnerne tilbagerendende uanset land.

Her er et udpluk af de problemstillinger mine hold har arbejdet med:

Hvordan kan vi sikre bedst praksis i brug af digitale værktøjer i lærer udvikling?

Hvordan kan vi bygge et onlinefællesskab hvor vi kan dele ideer om læringforløb, værktøjer, nyttige tips osv. i anledning af at alle elever får deres egne iPads?

Hvordan kan vi udveksle erfaring således at digitale værktøjer bliver integreret i vores hverdag i sted for at være en valgfri tilføjelse?

Hvordan kan vi øge vores læreres selvtillid i deres brug af digitale værktøjer?

Hvordan kan vi øge elevernes engagement frem for at de arbejder kun for at opnå gode testresultater?

Hvordan kan integration af digitale værktøjer øge elevernes præstation?

Hvordan kan vi undervise eleverne i at bruge deres netværk til læring?

Hvordan kan vi bruge blogs i de videnskabelige fag for at fremme evnen til at stille og forsvare sine ideer?

Mon disse problemstillinger også er aktuelle for danske lærere, dog tilpasset de danske rammer?

Jeg sidder og leder efter gode videoer som viser eksemplariske undervisningsforløb til et amerikanske firma. Mon en sådan slags samling også kunne være nyttig for danske undervisere? Men det sker ikke, fordi den slags videoer er for dyre at lave i den mængde som en tv-kanal kræver. En af de bedste af slagsen var Teachers TV i Storbritannien som blev skrottet af den nye regering lige så snart de kom til magten i 2010.

Hvis der ikke kommer en dansk Teachers TV, kan man bruge nogle af de videoer fra den britisk Teachers TV (som stadig findes på diverse websider som The Times Educational Supplement) eller den amerikanske Teaching Channel? Hvad med den her? Det er synd at de er på engelsk og uden undertekster.  Men måske kan nok af videoen forstås til at være nyttig. Kunne det bruges som en led i en diskussion eller aktionsforskningsprojekt i en dansk skole?

Videoen viser en lærer, som har bedt en coach om hjælp til at styre lydniveauet i hendes klasse. Måden det gøres på er ret sjov med skjulte kameraer og høreapparat så coachen, Sue Cowley, kan se og coache, men ikke blive set af børnene. Det giver underholdende fjernsyn i 13 minutter og giver også stof til eftertænke.

Såsom?

Såsom at det er læreren selv som har bedt om hjælp. Hun vurderes på ikke andet end det hun har bedt om. Det betyder, at det er læreren som styrer sin egen udvikling.

Er de råd som bliver givet også gode til danske skoler? Ville det fungere for eksempel at give klarer ordre i klasselokalet frem for at ’bede om’ hele tiden? Også det med at give en klar tidsgrænse til hver enkelt opgave? Ja, det kunne godt fungere universalt i en vis grad: dvs. tilpasset de omstændigheder som findes i hver enkelt klasse.

Fra Teaching Channel hentede jeg følgende som drejer sig lidt om den samme problemstilling fra en meget anderledes synspunkt: Smooth Transitions

På Teaching Channel får man teksten på engelsk og en række mulige udviklingsspørgsmål.

Og så ville jeg anbefale disse og lignende videoer som udgangspunkt til noget der kan være skræddersyet til dem som ser det. Hvad synes du?

Antallet af gratis kurser vokser. Her er et udpluk som snart begynder:

Til engelsk og andre sproglærere kan jeg varmt anbefale de årlige TESOL kurser som starter den 14. januar og varer 5 uger. I år er der 18 kurser at vælge igennem. Jeg selv er meget tiltrukket af ’Crafting the e-Perfect Textbook’ og kan godt forestille mig at følgende kunne være af interesse for undervisere i Danmark:

Structuring Drama Work – brug af rollespil i sproglæring

ICT4ELT – brug af IKT i sproglæring (basis niveau)

Moodle for teachers – brug af læringssystemet Moodle

Use of mobile applications in Language Classes – brug af mobil og tablets i sproglæring

Af mere general nytte til alle undervisere kunne være

Student Thinking at The Core hvor man lærer at bruge elevernes ideer til dybere læring (starter den 27. januar)

K12 Blended and Online Learning hvor man kombinerer klasseundervisning og digitale værktøjer (starter den 6. januar)

Tinkering fundamentals: Integrating Making Activities into your STEM classroom, dvs. Hvordan man får flere praktisk, bygge projekter ind i sin naturteknik- og fysikfag. (Starter den 27. januar).

Find flere her:

Husk at alle disse kurser er gratis og på engelsk, men tilbyder stort set ingen underviserstøtte. Behøver man lidt støtte for at komme i gang eller for at holde sig i gang så kan du enten oprette en studiekreds med kolleger eller få mig som studiecoach, hvor jeg også kan hjælpe med sproget hvis det skulle være nødvendigt.

Jens Danielsen forklarer hvorfor han elsker podcast i klassen. Hør Jens Danielsen og hvordan han bruger podcast i sin undervisning.
Hvorfor kun lyd og ikke video?
Hvorfor processen er vigtigere en produktet.
Hvorfor det er godt at dele. Lyt til min seneste podcast.

’Hvor er de dog kedelige, de der historie timer!’ Sådan lod det tit fra min datter dengang hun var i folkeskole og det syntes jeg var meget beklagelig da historie faktisk kan være rigtig spændende. Man skal bare gør det levende. Men hvordan gør man dog det når historie bare kommer fra tunge fagbøger? En måde der er blevet afprøvet for nylig er at skabe en skattejagt mha. mobil. Det fører til at man bliver ledt af sin mobil fra den ene post til den anden ved at svare på nogle spørgsmål som dukker op når man befinder sig på det rigtig sted. Og ikke bare skrevne spørgsmål men også spørgsmål vha. video, lyd og billeder. Og det er hverken lærerene eller forlaget som forberede det her; nej, det var eleverne selv!

Denne korte ’trek’, som det hedder, i SCVNGR, den gratis mobil app man skal brug til spillet, er faktisk lavet af eleverne hele vejen igennem. Og de gør det ikke bare for deres egen skyld men i det håb at andre vil være interesseret nok til også at spille med i dette historiske spil. Faktisk er der mange mulige kunder fordi byen vi snakker om hedder Nimtofte og har to store turist attraktioner som fører til, at over et halv million mennesker kører igennem byen for at nå enten Djurs Sommerland eller Lübker Golf. Så der er mange mulige spillere af denne leg.

Spillets kun seks poster tager alligevel en god halv time at løse mens man traver igennem byens mindre kendte kroger. Den er lavet af MidtDjurs Friskolens sjette klasse, i samarbejde med læreren Maria Reinholt, og de har brugt mange timer på at undersøge de muligheder som ligger i byens historie både ved at grave i lokal arkiv, snakke med deres ældre slægtninge og ved at gå ud og kigge selv for at se hvordan den rød tråd skulle bygges op. Og så var det tid, i samarbejde med mig, til at beslutte sig for hvilke spørgsmål, eller ”udfordringer” som det kaldes i SCVNGR, der skal stilles. Og ikke nok med det! Der blev også overvejet om spørgsmåler skulle pyntes med billeder, videoer eller lydfiler. Hvad med et koldblodigt skrig for eksempel når man snakker om nogle af de mange spøgelser som skulle bo i byen? Så betyder det at seks korte spørgsmål faktisk repræsenterer mange timers arbejde i research, formulering og i produktion af tilhørende multimedie.

For at spille skal man være i Nimtofte med den gratis SCVNGR app installeret på enten sin Android eller iPhone. Har man data tændt og står man foran Dagli’ Brugsen så er man klar til spillet. Spillet blev udstillet offentligt for første gang under By Fest i juni 2012 og stod til rådighed frem til udløb af 2012. SCVNGR app’en er først og fremmest en reklame app for små lokale virksomheder men kan være brugt i andre sammenhæng, som for eksempel undervisning, bare man har lidt fantasi.

Måske sætter den nye folkeskoleaftale mere fokus på hvordan efteruddannelse kan udføres med timer afsat til samarbejdsopgaver. I løbet af det sidste halvandet år har jeg arbejdet med Powerful Learning Practice og deres coachet action research efteruddannelse. Det er en anden måde at arbejde på, hvor man arbejder i teams (lærere, bibliotekarer, administratorer og her i Danmark vil det sikkert også være en god ide at have pædagoger med). Man lærer lidt om action research tilgangen og om nogle af de aktuelle emner i uddannelsesverden. Derefter vælger man et emne man skal tage op som skoleteam.
Jeg har arbejdet med cirka 15 teams på folkeskole- og gymnasieniveau og de emner de har taget op handlede mest om:
• Implementering af IKT (iPads, en til hver)
• Differentiering
• Elevengagement
• Vidensdeling (blandt lærerne eller blandt lærere og elever)
• Projektbaseret læring
• TPAK-model implementering
Uddannelsen varer syv måneder og starter med et møde hvor alle teams samles fysisk. Og så begynder den online del, hvor hver team arbejder med en coach og kan deltage i 10 onlinemøder, der finder sted cirka en gang om måneden, som bygger fundamentet til udarbejdelsen af disse emner. Og teamene er hele tiden støttet af en coach i et teamrum på onlinemødestedet både synkront og asynkront.
Hele processen afsluttes med et sidste eksponeringsmøde i slutningen af skoleåret hvor teamene deler deres projektresultater. Selvfølgelig er det med action research meningen at hele processen skal fortsætte som en almindelig del af skolens hverdag, måske med skiftende emner i centrum, men nu uden ekstern støtte.

Min erfaring har været at selvom mange lærere tit snakker om, at de så gerne vil have elever som ved at de har ansvar for deres egen læring, så har de det alligevel svært med at teamet står for det meste af arbejdet. Og ikke nok med det, teamet beslutter også hvad arbejdet består af. Derfor har en stor del af mit arbejde som coach været at spørge ind til hvad de har tænkt sig, skulle ske nu. Dvs. jeg støtter og hjælper med planlægningen, omkring uddelingen af planen ud i små spiselige afsnit og udfører dem.
De ændringer, der sker som følge af folkeskoleaftalen giver mere råderum til de enkelte inspektører og det kan godt være at skræddersyede projekter lavet igennem action research egner sig mere til den differentieret skole i fremtiden frem for de gammeldags ’one size fits all’ kurser.

Redigeret af Gwen Fox

Billed: http://labsome.rmit.edu.au/liki/index.php/Action_research

Der er mange ting jeg ikke bryder mig om i den nye folkeskolereform, men en ting vækkede min interesse og det var at lærerne skulle arbejde mere i teams, understøttet af flere midler til efteruddannelse. Mon det bliver nævnt af Bondo? Jeg var til et debatoplæg for nylig hvor vi kunne høre Anders Bondo Christensens mening om fremtidens skole. Formanden for Danmarks Lærerforening virkede meget jordnær og realistisk i sin vurdering af både de politiske muligheder der findes og sin vision for fremtidens skole.

Hele processen er alt for meget i politikkers hænder, blandt andet fordi skoling er et emne som er nemt at gå til i modsætning til de andre store udfordringer Danmark står over for som f. eks. klima forandring og globalisering.

Vi hørte meget om Finland, lidt om Canada og ikke så meget om Kina. Vi hørte også meget om hvor meget statistik kan blive misbrugt i debatten, og om det som er vigtig overhovedet kan måles. Alligevel hørte vi også rigtig meget om hvad forskning har at sige vedrørende effektiv læring og det var jeg rigtig glad for.

Spørgsmålet for mig er om det er muligt at skabe fremtidens færdigheder i børn indenfor fortidens rammer med mødepligt 37 timer om ugen, men det sagde han ikke noget om.

Jeg vil også have mere at vide om de øgede midler afsat til efteruddannelse af undervisere. Vil det bare være flere endags eller halvdags workshops, eller bliver der plads til flere integrerede hjælpemidler og action research-projekter, som udføres dels i klasselokalet og dels i samarbejde med ens kollegaer? Det var meningen at folkeskolereformen skulle indebære mere tid til den slags samarbejde i teams. Men sker det?

Jeg har nu arbejdet halvandet år som onlinecoach med amerikanske og canadiske elementary og high schools under Powerful Learning Practice og den slags tværfaglig arbejde kan føre til markante forbedringer især fordi man tit har administratorer og inspektører med på holdet. Det betyder at det nødvendige grundlag til forandring kan sættes på plads, af dem der har ansvar for timer, tidsplaner og andre ressourcer.

Men det er en anden måde at arbejde på. Mon den faste arbejdsdag vi snart får kan rumme moderne læringsmetoder som disse for lærerne såvel som børnene?
Redigeret af Gwen Fox