This is a short example of a branching scenario from the H5P set of tools.
Øvelser
Ordspil
Fra kapitel 1.
Indsæt det rette ord 2
CLOZE TEST
created with the online Cloze Test Creator © 2009 Lucy Georges
Diktat
Indsæt det rette ord 1
CLOZE TEST
created with the online Cloze Test Creator © 2009 Lucy Georges
Hvor mange ord kender du?
Prøv at se hvor mange ord du kender fra side 2 fra vores bog ved at bruge spille på Quizlet. I Scatter nedenfor skal du trække de samme engelsk og dansk ord sammen over hinanden.
Du kan vælge mellem:
- Cards
- Learn
- Speller
- Test
- Scatter
- Race
Skoleforandring: Hvordan?
Bogen: How To Come Up With Great Ideas and Actually Make Them Happen: A pragmatic strategy handbook for education leaders, innovators and troublemakers, af Ewan McIntosh
Der sker mange forandringer i danske skoler, og så kunne denne bog måske hjælpe. Ewan McIntosh er en pædagogisk konsulent, som arbejder verden rundt (inklusiv Danmark, Sverige og Norge), og hjælper uddannelsesinstitutioner med at bruge og indføre en design tilgang både til at løse problemer og som en undervisningsfremgangsmåde.
Jeg vil beskrive McIntoshs bog som den kulmination af nogle bøger, som jeg har læst i løbet af året:
- Synlig læring: for lærere af John Hattie
- The Thinking Teacher af Oliver Quinlan
- Make just one Change: Teach students to ask their own questions af Dan Rothstein and Luz Santana
- Making Thinking Visible: How to Promote engagement, understanding and independence for all learners af Ron Ritchhart, Mark Church, Karin Morrison
Det passer også meget fint ind med mine erfaringer som coach, af amerikanske skoleteams i deres forsøg på at forbedre deres praksis ved at bruge Action Research i løbet af de seneste par år.
McIntosh har en særlig synsvinkel, idet han er en uddannet og erfaren sproglærer, men han har også arbejdet i iværksætterverden som evaluator af ideer, som skulle finansieres af Channel 4, en stor TV kanal i Storbritannien. Det viste ham, at hele uddannelsens verden kunne få gavn af at implementere den designtænkning som prægede de bedste ideer, som blev præsenteret til ham. Han er selvfølgelig ikke alene i denne tankegang, men hans erhvervserfaring skinner igennem denne bog, hvor han hele tiden referer til eksempler både fra erhvervsverden, og uddannelses verden. Det betyder at hans forslag er ankret i den virkelig verden på mange flere måder end bare at opfordre til at give autentiske opgaver til eleverne.
Bogen er en håndbog, hvor hvert trin er beskrevet. Man ser trin for trin den proces man skal igennem for at opnå ændringer i skoler. Det kunne være fra integration af iPads, til mere selvstændig læring eller mere engageret elever. Altså ændringer i fag, undervisning, struktur eller teknologi.
Processen består af tre stor trin som McIntosh kalder for horisonter. Det gælder om
- Første horisont: finde frem til de vigtigste ting som bør forbedres
- Tredje horisont: bygger sin vision om hvordan den bedste løsning ser ud
- Anden horisont: arbejder på hvordan man kommer fra trin 1 til trin 3
Det lyder enkelt, selv lidt barnlig, men hvordan var den sidste gang din institution arbejdede som en helhed på den måde? Det er nok den tredje horisont som mangler flest af ganger. McIntosh giver mange ideer om præcist hvordan man kan arbejde igennem de tre horisonter. Bogen er meget brugbart og jordnært og kan fås i en trykt eller digital udgave. Det passer perfekt med tidens ånd (og den nye danske folkeskolelovgivning), at vi skal oplære os sammen og ager som en flok, frem for at enkelte ildsjæle prøver at lave det hele selv.
Det du kan nu:
- Køb bogen!
- Hør hvad andre synes om bogen og hvordan Ewan svarer her under en tidligere online møde: http://youtu.be/P9nGZzKb_4s
- November 18: Snak selv om bogen med Ewan (desværre midt om natten) http://connectededucatormonth2014.sched.org/event/068ff97a54d45adc3959ff1d14f9b2b1?iframe=yes&w=&sidebar=yes&bg=no
- Laver en projekt ud af planlægnings proces (Erasmus+ med tidsfrist midt i februar 2015 – jeg kan hjælpe med ansøgning)
Kragerø-erklæringen om nettbasert utdanning 2014
Jeg er meget stolt at jeg var med til at bidrage til den Kragerø-erklaring.
Oversatt fra den opprinnelige engelske versjonen til norsk av Morten Flate Paulsen
Hasselholmen ved Kragerø |
Vi har sterk tro på at dagens verdier og praksis innen nettbasert utdanning vil forbedre, innovere og til og med revolusjonere læring og utdanning i hele verden. I mange tilfeller kan den være mer fleksibel, økonomisk og åpen enn tradisjonell utdanning. Nettbasert læring og utdanning kan potensielt ivareta alle aktiviteter i skoler og høgskoler, ikke bare gjennomføringen av enkeltstående kurs slik MOOCer gjør. Vi oppfordrer politikere, byråkrater, ledere, forskere, kursutviklere, lærere og studenter til å utvikle, fremme og støtte nettbasert utdanning av høy kvalitet fordi det:
1. gir nye muligheter til å inkludere mennesker med funksjonshemminger, sosial angst og negative erfaringer fra tidligere skolegang
2. bør være bærekraftig for miljøet og økonomien
3. fremmer innovasjon og samarbeid fordi det bringer sammen mennesker fra en rekke fagområder, land, kulturer og virksomheter
4. gir nye muligheter til mennesker med job- og familieforpliktelser
5. hjelper flere mennesker til å glede seg over læring
6. er tilgjengelig når som helst (24/7/365) hvor som helst
7. er sentral i bevegelsen for åpen læring som støtter opp under MOOCer, åpne læringsressurser, åpne utmerkelser (Open Badges) og transparens
8. er potensielt den mest kostnadseffektive måten å nå ut med og gi læring til store grupper av mennesker
9. kan være sosial, interaktiv og legge til rette for nettverksbygging
10. kan være aktuell og oppdatert fordi digitale læringsressurser kan oppdateres oftere enn trykte
11. støtter kooperativ læring med individuell oppstart og progresjon som er bra for mennesker som finner det vanskelig eller lite praktisk å følge skolens semester- og timeplaner
12. fremmer internasjonalisering og økt mangfold
13. støtter demokratiske verdier og humanitære handlinger
14. er raskere og mer skalerbar og passer dermed godt kravene i det 21. århundre
15. fokuserer på mennesker, forbedret med teknologi, det kan vise at teknologi kan tjene oss, ikke styre oss
16. fremmer dannelse
17. er fleksibel med hensyn til tid, rom og retning
18. er tilgjengelig via mobil teknologi
19. er til nytte for neste generasjon lærende over hele verden
20. legger til rette for kombinert undervisning (blended learning) og omvendt undervisning (flipped/scrambled classrooms)
21. kan brukes til effektiv studieadministrasjon og en lang rekke tjenester for studentstøtte
22. brukes for å undervise nesten alt mulig
23. støtter både humor og vennlighet
Uttalelsene som fikk flest stemmer er øverst. Arbeidet er fremdeles i gang og vi innser at noen av uttalelsene kan grupperes. Vi vil gjerne ha kommentarer og diskusjoner som bidrar til å gjøre erklæringen enda bedre.
Gratis efteruddannelse for lærer
Mange penge at hente fra EU
Hvilken skrækhistorie er det jeg læser i denne uges lokalavis (s.10) om at EU vil blande sig I skolelovgivning? Er det udtrykket ‘fællesmål’, som fører til, at når man læser ordet så læser man lovgivning?
Faktum er, at de fællesmål for uddannelsessystem som blev beskrevet bare er en beskrivelse af en politik som erkender at Europa skal være bedre til læring, erhervsuddannelse, videreuddannelse osv. for at være konkurrencedygtig i verden. Det vil være helt uansvarlig for en handelsorganisation som EU ikke at nævne det. I denne sammenhæng har ordet fællesmål intet med pensum at gøre, men alt at gøre med at bestemme hvor pengene skal hen for at nå de fællesmål.
De gode nyheder er, at der faktisk blive brugt mange penge på uddannelse i EU, mere end før under Livslanglærings programmet fra 2007-2013. I det Erasmus+ regi som startede i år og strækker sig frem til 2020 er der endnu flere penge at hente til projekter som skoler, eller skoleforvaltninger selv bestemmer.
Jeg mener, at det for Danmark er ekstremt godt timing, fordi det betyder, at man kan søge penge (pdf) til at få en del af skolereformen på plads (f. eks. nye læringsformer, internationalisering, udveksling af både elever og undervisere osv.).
Og det er ikke EU som kommer med ideer til, hvad pengene skal bruges til, men skolerne selv. Kunne det være mere jordnært end det?