Hvilken skrækhistorie er det jeg læser i denne uges lokalavis (s.10) om at EU vil blande sig I skolelovgivning? Er det udtrykket ‘fællesmål’, som fører til, at når man læser ordet så læser man lovgivning?
Faktum er, at de fællesmål for uddannelsessystem som blev beskrevet bare er en beskrivelse af en politik som erkender at Europa skal være bedre til læring, erhervsuddannelse, videreuddannelse osv. for at være konkurrencedygtig i verden. Det vil være helt uansvarlig for en handelsorganisation som EU ikke at nævne det. I denne sammenhæng har ordet fællesmål intet med pensum at gøre, men alt at gøre med at bestemme hvor pengene skal hen for at nå de fællesmål.
De gode nyheder er, at der faktisk blive brugt mange penge på uddannelse i EU, mere end før under Livslanglærings programmet fra 2007-2013. I det Erasmus+ regi som startede i år og strækker sig frem til 2020 er der endnu flere penge at hente til projekter som skoler, eller skoleforvaltninger selv bestemmer.
Jeg mener, at det for Danmark er ekstremt godt timing, fordi det betyder, at man kan søge penge (pdf) til at få en del af skolereformen på plads (f. eks. nye læringsformer, internationalisering, udveksling af både elever og undervisere osv.).
Og det er ikke EU som kommer med ideer til, hvad pengene skal bruges til, men skolerne selv. Kunne det være mere jordnært end det?